Hvad tilbyder Lægelinien?
Adgang til en læge ved helbredsspørgsmål, lægelig vurdering og behandling, når det er fagligt indiceret.
Ydelserne leveres som telefonkonsultation eller sygebesøg.
Du kan kontakte os ved akut opståede symptomer, ved spørgsmål til medicin eller hvis du har behov for
afklaring og plan for det videre forløb.
Rejse og glemt medicin
Hvis du har mistet eller glemt nødvendig medicin under din rejse, kan lægen vurdere situationen og
udstede recept, når det er lægefagligt relevant og tilladt efter gældende regler.
Lægelinien er en privat sundhedsservice, der supplerer de offentlige sundhedstilbud.
Hvornår kan det være relevant?
Du kan kontakte Lægelinien, når du har behov for rettidig lægelig rådgivning eller vurdering.
Vi hjælper ved både akutte symptomer og generelle helbredsspørgsmål.
Ved akut sygdom kan vi hjælpe med:
- Lægelig vurdering og rådgivning
- Diagnose og behandling, når det er fagligt forsvarligt
- Vejledning om relevant videre forløb ved behov
Ved kronisk sygdom:
Kroniske sygdomme håndteres oftest bedst hos egen læge. Hvis egen læge ikke er tilgængelig, kan
Lægelinien bl.a. hjælpe med:
- Råd ved forværring af eksisterende symptomer
- Spørgsmål om medicin og recepter
- Gennemgang af journal og afklaring af behandlingsplan efter aftale
Af hensyn til patientsikkerhed udskrives vanedannende eller psykotrop medicin ikke alene på baggrund
af telefonkonsultation. Antibiotika ordineres kun ved lægefaglig indikation.