Tom kurv
DanskEnglish
Tom kurv
DanskEnglish

BØRNEORM

 
Få behandling hos Lægelinien straks eller læs mere om orm herunder.

Børneorm er en almindelig ormeinfektion hos både børn og voksne. Kløe omkring anus pga. orm og æg er hyppigste symptom.
 

 

Symptomer og smitte


Stærk kløe om natten er typisk, men der behøver slet ikke være symptomer. Hos piger ses kløe i skeden også. Æggene spredes til fingrene, hvorfra de igen kan indtages gennem munden, så infektionen fortsætter.
 
Ormene ligner en stump tynd hvid sytråd, der bevæger sig. De er svære at se, men kan evt. "fanges" med den klæbende side af et stykke tape, der duppes omkring anus - eller de kan ses i afføringen.


 

Vær særlig opmærksom på

 
Få behandlet alle, der regelmæssigt sover i husstanden.

God håndhygiejne, negleklipning og -rensning, grundig rengøring og samtidig vask af husstandens sengetøj, håndklæder og lignende. OBS Rolig håndtering af sengetøjet er vigtigt, da det kan indeholde levedygtige æg, der igen kan spredes.


 

 Hvad gør jeg?

 
Søg læge for at få udskrevet ormemedicin. Den skal oftest gives 3 gange med 2 uger imellem. Ormene har en livscyklus på ca. 4 uger. Derfor har de ofte været der længe når de først opdages. Nogle oplever tanken om det meget ubehagelig, mens andre ikke lader sig berøre. Lægelinien hjælper med recept uanset hvad. Vermox er mest brugt.
 

 

 Institution

 
Oftest er det institutionens politik at barnet modtages når det er sat i behandling. Ret beset er det ikke helt logisk, da der fortsat er smitterisiko nogen tid efter behandlingsstart. Under alle omstændigheder er det en god ide at meddele institutionen at der er orm, så de kan være ekstra opmærksomme. Er der problemer med modtagelse kan man evt. tale med læge
 

 

Det med småt

 
Er du fortsat i tvivl efter at have læst dette og symtomerne er bekymrende eller patienten er dårlig bør læge kontaktes.

Lægelinien ApS - Telefon: 3222 2232
DankorteDankortVisaVisa ElectronMasterCardMaestroJCB
Luk