VILKÅR

Abonnements- og betalingsvilkår

Disse vilkår gælder for abonnementer leveret af Lægelinien ApS (CVR DK-42027987), medmindre andet er aftalt skriftligt.

1. Hvad dækker abonnementet?

Abonnementet giver adgang til telefonisk lægefaglig rådgivning, vurdering og triage. Behandling sker efter lægelig vurdering og gældende faglige retningslinjer.

Abonnementet omfatter:

  • Telefonisk lægekonsultation samme dag
  • Receptfacilitering, når lægen vurderer det relevant

Journalføring sker i henhold til gældende lovgivning. Videregivelse til egen læge sker kun efter samtykke.

Abonnementet omfatter ikke:

  • Medicinske rapporter (MR), attester eller erklæringer
  • Vaccination
  • Forsikrings- eller tredjepartsdokumentation
  • Hjemmebesøg (kan bestilles særskilt med 10 % abonnentrabat)

2. Kontakt og responstid

Kontakt sker ved bestilling af opringning via Lægeliniens system. Responstid afhænger af tidspunkt og travlhed. Abonnenter prioriteres ved høj belastning.

3. Køb og betaling

Abonnementet træder i kraft ved gennemført bestilling og betaling. Der afregnes i hele måneder. Betaling sker halvårligt eller årligt forud. Ved behov kan Lægelinien kræve tilmelding til Betalingsservice.

4. Binding og opsigelse

Ved tegning af abonnement vælges en bindingsperiode på 6 eller 12 måneder. Efter bindingsperiodens udløb kan abonnementet opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Opsigelse sker skriftligt pr. e-mail til Lægelinien.

5. Regulering af pris

Lægelinien forbeholder sig ret til at regulere abonnementsprisen ved periodens udløb, herunder i henhold til udviklingen i forbrugerprisindekset og/eller hvis det faktiske ressourceforbrug væsentligt afviger fra det forventede.

Ved væsentlige prisændringer kan abonnementet opsiges pr. den førstkommende måned.

6. Fortrydelsesret

Der ydes 14 dages fortrydelsesret fra modtagelse af kvittering. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis abonnementet er taget i brug.

Fortrydelse meddeles skriftligt til info@laegelinien.dk.

7. Børn

Som børn regnes biologiske børn og plejebørn under 21 år, der har fast ophold hos den voksne abonnent.

8. Journalføring og persondata

Ved tegning af abonnement accepterer du, at Lægelinien registrerer behandlingen på CPR-nummer i overensstemmelse med gældende lovgivning. Opbevaring og behandling af personoplysninger sker i henhold til Lægeliniens persondatapolitik.

 
Lægelinien ApS - Telefon: 32222232
Luk